WordPress, når det skal andet end at se pænt ud.
Jeg bygger ikke temaer, og jeg laver ikke en hjemmeside på tre dage. Jeg bliver hentet ind, når WordPress skal tale med noget andet, køre hurtigere, eller holde til mere end det gør lige nu.
Det jeg laver i WordPress
Integrationer
ERP, PIM, fragt, betaling, CRM. Det er her de fleste WordPress-projekter går i stå, fordi integrationen blev lavet som et engangsscript og aldrig rørt siden.
Jeg bygger dem så de kan fejle pænt: retry, logning, og besked når noget går galt – i stedet for at I opdager det på en faktura.
WooCommerce
Ordreflows, priser, lager, moms, fragtregler og de særtilfælde der altid dukker op, når butikken har kørt et års tid.
Jeg rører gerne det, der går på tværs af Woo og resten af forretningen. Det er som regel dér pengene og fejlene er.
Performance
Langsomme sider har næsten altid én årsag, ikke ti. Ofte et plugin, en database uden indeks, eller en hosting der aldrig er blevet set på siden opstarten.
Jeg måler før jeg gætter. Så bruger vi ikke en måned på at optimere det forkerte.
Plugins skrevet til opgaven
Når der ikke findes et plugin der gør det rigtige, og de tre der næsten gør det tilsammen fylder mere end koden ville.
Jeg skriver det som et almindeligt plugin, med kommentarer, så den næste kan læse det. Også hvis den næste ikke er mig.
Overtagelse og oprydning
Sites bygget af et bureau der ikke er der mere. Ingen dokumentation, ingen der ved hvad de 40 plugins laver, og ingen tør opdatere noget.
Jeg får overblik først, rydder op bagefter, og skriver ned hvad der faktisk sker i setup'et.
Drift og opdateringer
Opdateringer, backups, staging og en plan for hvad man gør når noget går ned. Kedeligt, men billigere end alternativet.
Jeg laver det som en fast aftale, hvis det giver mening. Ellers siger jeg det.
Det jeg ikke laver
Så du ikke skal bruge et møde på at finde ud af det:
Jeg designer ikke. Har du brug for et nyt visuelt udtryk, skal du have en designer – jeg bygger gerne det, de tegner.
Jeg laver ikke SEO-pakker, indholdsproduktion eller annoncer.
Jeg tager ikke opgaver hvor jeg skal bygge efter en liste, uden at måtte stille spørgsmål til listen. Det er sjældent godt for nogen af os.
Kører jeres på WordPress, og driller det?
Skriv et par linjer om hvad der ikke virker. Så siger jeg til, hvis jeg ikke er den rigtige.